Hjælp! Der kommer en vegetar på besøg!

Når jeg inviteres til sammenkomster med familie og bekendte, er jeg sædvanligvis ene vegetar blandt en masse kødspisere. Da sådanne sammenkomster ofte er centrerede omkring det, at skulle spise lidt mad sammen, kan det gøre situationen lidt ubekvem for mig som vegetar. Ubekvem, fordi jeg ved, at værten har travlt med at lave mad til alle de kødspisende gæster og dertil skal ulejliges med at kokkerere speciel mad kun til mig. Jeg har derfor forfattet dette blogindlæg med et par nemme retter og lidt tips, som en hjælp til værten, der får en vegetar på besøg.

Får du en vegetar til spisning så fortvivl ikke! Hjælpen er nemlig lige ved hånden med nedenstående to idéer til hovedretter. Kendetegnende for begge retter er, at de er lækre, billige og nemme at gå til. God fornøjelse!

Ret 1: Hvedekerner med tofu og grøntsager

Her er den første hovedret, som vil gøre enhver vegetar og veganer glad. Den smager dejligt, og passer perfekt til en dejlig sommerdag.

Hvad skal jeg bruge: 1 blok tofu, økologiske hvedekerner, ærter, gulerødder, basilikum, hvidløg, olivenolie og grovkornet peber.

Hvordan tilberedes retten? Kog først hvedekernerne som anvist på pakken. Steg forsigtigt tofuen i olivenolie på en pande (2-3 minutter), og tilføj de kogte hvedekerner. Dertil ærter, snittede gulerødder, basilikum og hvidløg. Drys med grovkornet peber. Hæld en smule olivenolie over retten inden servering.

Hvad koster det? Bør kunne klares for omkring 50 kroner.

Hvor lang tid tager det at tilberede? Selv kan jeg lave retten på lidt under 1 time.

Hvedekerner med tofu og grøntsager.
Tilberedning af hvedekerner med tofu og grøntsager.

Således ser hovedretten ud efter anretning.

Hvedekerner med tofu og grøntsager anrettet på tallerken.
Hvedekerner med tofu og grøntsager på tallerken.

Ret 2: Pizza med vegetarisk fars

De fleste margarita frostpizzaer til over 20 kroner, vil med lidt få tricks kunne laves om til en lækker smagsoplevelse for vegetaren (bemærk: da pizza indeholder ost, kan veganeren ikke være med her).

Hvad skal jeg bruge: 1 frostpizza, 1 tomat, vegetarisk fars (fås i fleer supermarkeder) , oliven olie, hvidløg og basilikum.

Hvordan tilberedes retten? Varm pizzaen i ovnen som angivet på emballagen. Hak hvidløg og tomat og steg det i en gryde eller på en pande sammen med det vegetariske fars. Når pizzaen er færdig fordeles farsblandingen forsigtigt over. Drys med basilikum.

Hvad koster det? Bør kunne klares for omkring 60-70 kroner.

Hvor lang tid tager det at tilberede? Hvis du er hurtig, kan det klares på en halv time.

Pizza topping (gryde med vegetarisk fars).
Pizza topping (gryde med vegetarisk fars).

Nu skal det så bare øses forsigtigt over pizzaen.

Lækker vegetarisk pizza klar til servering.
Lækker vegetarisk pizza klar til servering.

Så har du en glad vegetar!

Hensyn ved tilberedning

Når jeg spiser ude, lever jeg almindeligvis efter princippet, at hvad jeg ikke ved i forhold til tilberedningen af min mad, det er ikke noget, jeg bekymrer mig om. Men når det er sagt, så er det da bestemt rart at have en fornemmelse af, at værten har været betænksom, og for eksempel har skåret tomaterne til min mad på et spækbræt, som ikke indeholder kødrester. Hvis du som vært har mulighed for at tage den slags hensyn, er det noget som med garanti, vil blive værdsat.

Hvad så herfra?

De fleste vegetarer ved godt, at de er til lidt besvær, når de spiser ude, fordi der skal tages ekstra hensyn til deres mad. Det koster både tid og energi af værten. Mit håb med dette blogindlæg er, at kunne hjælpe med at mindske dette besvær ved at fremvise nogle nemme retter, som smager forrygende,

Del denne artikel med dine venner:
Facebook
GOOGLE
http://sundekrummer.dk/hjaelp-der-kommer-en-vegetar-paa-besoeg/

Relaterede blogindlæg:

One Comment


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *