Prøvesmagning af Veggi Bolognesemix

I sidste uge foretog jeg en prøvesmagning af Veggi Burgermix, som produceres af Veggi Sverige. Samme firma har lavet flere andre spændende vegetarprodukter, som til stor glæde for blandt andre mig, har været at finde i Netto-butikkerne i den senere tid. Denne uge har jeg således valgt at kaste min opmærksomhed på Veggi Sveriges Bolognesemix.

Den ser måske ikke ud af meget, sådan en gul pakke Bolognesemix fra Veggi Sverige. Men man skal jo som bekendt ikke skue hunden på hårene, så jeg har denne uge besluttet mig for at prøvesmage pakkens indhold, og komme med min vurdering af, hvor lækker og autentisk den fremstår.

180 gram mix - hvad kan det blive til?
180 gram mix – hvad kan det dog ikke blive til?

Ifølge pakken skulle der være nok til 4 portioner. Personligt mener jeg, at tallet ville være mere retvisende, hvis det blev reduceret til 2.

Hvad indeholder pakken så af ingredienser? Jo, der er følgende i: sojaprotein, tomat, salt, sukker, kartoffelstivelse, hvidløg, paprika, løg, basilikum, oregano, citronsyre, soja, sort peber, sukkerkulør og timian.

Et stort plus i min bog er det, at produktet ikke indeholder nogen e-numre.

Tilberedning

Bolognesemix er dejlig nemt at komme i gang med. Hæld pulveret i en skål og gør klar med en liter kogende vand.

Sådan ser det rå mix ud, når det lander i en skål.
Sådan ser det rå mix ud, når det lander i en skål.

Så hældes der forsigtigt 8 dl kogende vand på mixet, mens der røres med en ske i et par minutter. Lad derefter massen stå i cirka 20 minutter, så den får tid til at “sætte sig”.

Nu skal det hvile i cirka 20 minutter.
Nu skal det hvile i cirka 20 minutter.

De 20 minutters ventetid brugte jeg på at koge pasta til bolognesemixet.

Bolognesen hældes nu over pastaen og pyntes eventuelt med lidt frisk basilikum.

Her er brugt halvdelen af bolognesen.
Her har jeg brugt halvdelen af bolognesen.

Jeg er egentlig ganske tilfreds med resultatet, og glæder mig til at smage det.

Vurdering

Så er det blevet tid til en vurdering af bolognesemix fra Veggi Sverige.

Smag og konsistens: produktets krydderier arbejder godt sammen, og efterlader en let, men behagelig smagsoplevelse, som ikke er for mild men bestemt heller ikke for stærk. Med soyaen, som i dette tilfælde er fint doseret, får man oplevelsen af små kødstykker. Konsistensen er tæt på perfekt, og minder helt og aldeles om “rigtig” bolognese. Et ord: yummy.

I mine øjne er dette produkt tæt på perfekt. Almindelig vegetarisk fars (färs) med tomatsauce, kommer slet ikke i nærheden af bolognesemix fra Veggi Sverige.

Det er derfor nemt, at karaktergive:  5 Stars (5 / 5)

Produktet blev købt i Netto.

Afslutningsvis

Er din oplevelse af bolognesemix lige så god som min? Lad mig høre din mening i en kommentar nedenfor.

Del denne artikel med dine venner:
Facebook
GOOGLE
http://sundekrummer.dk/proevesmagning-af-veggi-bolognesemix/

Relaterede blogindlæg:

4 Comments


  1. Hej från Sverige, hoppas du förstår!

    Jag gillar dina tester och kommer prova burgarmixen, men jag reagerar på din aversion mot e-nummer. Produkten innehåller E150a & E330 men blir varken mer eller mindre äkta av att skriva ut sockerkulör och citronsyra.

    Inga sura miner, kommer surfa in här igen och öva min förståelse för danska språket 🙂

  2. Har prøvet at følge opskriften = som du skriver: Rigtig god, men kun til til 2 personer, og lidt for nordeuropæisk i smagen. Har så efterfølgende prøvet at mixe følgende i en gryde og lade simre 20 min: 1 pose Bolognesemix + 6 dl vand med en karton 500 ml. “tomat passata” + 1 stk. tomatkoncentrat 140 gr. dåse + 2 fed hvidløg + 1 tsk tørret rosmarin – det blev super: Konsistensen var stadig rigtig god, smagen af tomat og Italien blev mere fremtrædende, og 1 pose mix rakte nu snildt til 4 personer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *