To nye vegetariske pålægssalater i Aldi

Forleden var jeg forbi min lokale Aldi, hvor jeg spottede to vegetariske pålægssalater, som jeg ikke tidligere havde bemærket. Den ene af salaterne skulle være en såkaldt Lyonsalat med peberfrugt, og den anden en hønsesalat look-a-like med asparges. Spændende så de ud, og til en pris på blot 15 kr. stykket, måtte jeg naturligvis prøve dem begge.

To nye veggie-pålægssalater i Aldi.
To nye veggie-pålægssalater i Aldi.

Selv om udbuddet af vegetarpålæg er stigende i danske supermarkeder, så er det sjældent, at jeg støder på vegetariske pålægssalater. Da jeg derfor spottede disse to nye veggie-produkter i min lokale Aldi, var det bare om at slå til.

Lyonsalaten

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke tidligere er stødt på en Lyonsalat – hverken med eller uden kød. Men hjulpet lidt på vej af varedeklarationen på bagsiden , så skal det forestille at være en vegetarisk udgave af en Lyonpølse – som er en pølse baseret på mortadella [1].

Lyonsalat deklarationen ser fornuftig ud.
Lyonsalat-deklarationen ser fornuftig ud.

Peberfrugten er dominerende i Lyonsalaten, mens chilien hjælper med at give den en behagelig stærk eftersmag. Om den er autentisk i smagen, er svært at vurdere, da jeg som sagt ikke har smagt Lyonsalat tidligere. Men overordnet set smager den udmærket, og skulle jeg give den en karakter mellem 1 og 5, vil den få 3,5.

Karakter: 3.5 Stars (3.5 / 5)

Tip: farvestoffet anthocyanin som fremgår af deklarationen, er plantebaseret og har flere gode egenskaber for kroppen.

Lyonsalat med persille på et stykke brød.
Lyonsalat med persille på et stykke brød.

“Fjerkræssalaten”

Jeg har altid godt kunne lide kyllinge- og hønsesalat, så spændende var det naturligvis, at prøve denne salat. På selve produktet kaldes den for en vegetarisk fjerkræserstatning, så producenten har åbenbart ikke villet lægge sig fast på en bestemt fugl.

Deklarationen for "hønsesalaten" ser også fin ud.
Deklarationen for fjerkræssalaten ser også fin ud.

“Fjerkræssalaten” har en markant syrlig smag, og man fornemmer både mandarin og asparges. Den smager faktisk meget tæt på en rigtig god hønsesalat. Autentisk og frisk i smagen er denne fjerkræserstatning, og jeg tøver derfor ikke med at give den et 5-tal (på en skala fra 1-5).

Karakter: 5 Stars (5 / 5)

"Hønsesalat" med persille på et stykke brød.
Fjerkræssalat med persille på et stykke brød.

Begge produkter indeholder konserveringsmidlet natriumacetat (e262), som formodes at være ikke-skadeligt [2].

De to salater er nu jævnligt at finde i mit køleskab. Heldigvis er det ikke kun mig der synes om dem; mine børn mener også, de er ganske gode. Jeg krydser derfor fingre for, at de bliver en fast del af ALDIs sortiment.

[1] https://en.wikipedia.org/wiki/Bologna_sausage
[2] http://www.letnu.dk/enumre.html

Del denne artikel med dine venner:
Facebook
GOOGLE
http://sundekrummer.dk/to-nye-vegetariske-paalaegssalater-i-aldi/

Relaterede blogindlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *