Vegetar på Mallorca

Som så mange andre danskere, har jeg denne sommer været en tur på Mallorca og holde ferie. Det var en helt klassisk chartertur bestilt gennem Spies, hvor så godt som alt var ordnet på forhånd med hensyn til transport, overnatning og mad. Men heldigvis – kan man sige – har man det jo med også at blive sulten udenfor de af hotellet fastlagte måltider, og det giver jo så en vegetar som mig mulighed for at undersøge de lokale kødfrie retter og sunde snacks. I dette blogindlæg deler jeg derfor lidt af de gode madoplevelser, jeg som turist har haft på Mallorca – suppleret med nogle feriebilleder.

Der er noget særligt over maden i de lande som har kystlinje ud til Middelhavet. Det gælder ikke mindst udvalget af frisk frugt. Tag bare de mange friske lækre oliven, som kan nydes direkte fra de smukke gamle oliventræer. Eller hvad med de saftige appelsiner og citroner, som kan købes usprøjtede på ethvert gademarked. Og netop gademarkedet er det som jeg vil lægge ud med at fortælle mere om.

Mallorcas gademarkeder

Hvis man bevæger sig lidt væk fra de store turistbyer på turistøen, er det let at finde de små hyggelige gademarkeder. Her kan man købe dejlig frugt og grønt, som har en helt anden friskhed, end den man er vant til i de danske supermarkeder.

Store flotte meloner
Store flotte meloner på et gademarked.

Som vist på billedet ovenfor, er det billigt at handle meloner på markedet. Blot €0,65 per kilo, hvilket svarer til ca. 4 danske kroner.

Æbler, pærer og abrikoser ser også indbydende ud.
Æbler, pærer og abrikoser ser også indbydende ud.

Ud fra historier jeg tidligere har hørt i medierne, ved jeg, at Spanien er slem til at sprøjte deres frugt og grønt med pesticider. Pesticider er giftige kemiske bekæmpelsesmidler som holde insekter på afstand af planter, og som af forskere menes at være kræftfremkaldende. Det betyder, at man skal være ekstra forsigtig, hvis man køber frugt og grønt med spiselig skræl, da man ellers risikerer at få det giftige middel direkte ind i kroppen. Husk derfor som minimum at skylle frugt og grønt grundigt inden det spises, så du slipper for de værste giftrester [1].

Tip: Man kan sædvanligvis godt se på appelsiner og citroner, om de er overfladebehandlet med sprøjtegifte ved at kigge på skrællens overflade; gå efter dem som har en mat og nubret overflade ligesom på billedet nedenfor, så skulle du være på den sikre side.

Økologisk appelsin med nopret ikke blank overflade.
Økologisk appelsin som har nubret og mat overflade.

Hvis du vil være mere tryg ved, at det frugt og grønt du køber på gaden er økologisk, kan du jo forsøge dig med lidt franske gloser. Sådan spørger du eksempelvis på spansk, om noget er økologisk: es orgánica?

En tur til bageren

Der findes mange små bagerier på Mallorca, som er et besøg værd for den lækkersultne turist. Man kan få alskens kager, men også indbagte brød med for eksempel oksekød, kylling og grøntsager. Er du vegetar, skal du kigge efter et skilt med teksten “vegetarino”, hvis du går efter et indbagt brød uden overraskelser.

Bagervindue på Mallorca.
Et bagervindue på Mallorca.

Hvor Danmark er kendt for sit lækre wienerbrød, er Malloca kendt for det som kaldes ensaïmada (kan anes på billedet ovenfor nederst til venstre i bagervinduet). Ensaïmada minder lidt om en bagersnegl; men i stedet for at være fedtet og med glasur, er den lidt tør i det og drysset med flormelis. Den smager da fint, men personligt er der andet af bagerbutikkens brød, jeg synes mere om. Eksempelvis er jeg ret begejstret for den spanske mandelkage med fintreven citron, på trods af at den er ganske rig på kalorier.

Vegetarens rædselssandwich

Jeg kunne ikke undgå at spotte denne sandwich/baguette, hos en slagter jeg passerede i byen Palma. Den understreger vel egentlig ganske tydeligt, at de er ret glade for kød i Spanien. Jeg tænkte at jeg ville forevige sandwichen på et billede, og dele den med jer. Velbekomme!

Skinkesandwich i slagtervinduet.
Skinkesandwich i slagtervinduet.

Hvad så herfra?

Som vegetar kan man godt være bekymret for, hvordan man skal finde egnet mad, når man drager langt væk hjemmefra. Men på Mallorca er det ingenlunde svært at leve kødfrit, hvis man er villig til at gå lidt ekstra efter det, man planlægger at spise. Til gengæld er det man kan købe – i min optik – ofte både friskere og sundere end det, man finder i Danmark.

Der findes også mange vegetar- og veganerrestauranter på Mallorca. Prøv eksempelvis at se denne liste over spisesteder rundt om på øen.

Kilder:
[1] Politiken, Slip for giftrester: Giv frugt og grønt en skylle, 2012.

Del denne artikel med dine venner:
Facebook
GOOGLE
http://sundekrummer.dk/vegetar-paa-mallorca/

Relaterede blogindlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *