Må vegetaren og veganeren slå insekter ihjel?

Er der noget som en søndag morgen, hvor man efter en lang anstrengende uge endelig kan sove længe? Ikke meget vel? Men hvad så når morgenfreden afløses af en summen fra en morgenfrisk flue, der ser det som underholdende at hoppe rundt på ens øre, mens man selv kæmper for at sove videre. Det er nok de færreste, der i den situation, springer ud af sengen, åbner vinduet og beder en bøn til at fluen frivilligt flyver ud og væk. I stedet vil de fleste nok forsøge at give fluen et slag over ryggen, således at den permanent holder inde med sin summen. Men hvad nu hvis man er veganer eller vegetar? Kan man så tillade sig dræbe sine medvæsener på den måde?

Der kan være adskillige gode grunde til, at man har valgt et liv som veganer eller vegetar. Men jeg tror, at en del af os vælger den kødfri tilværelse, fordi vi ønsker at skåne dyrene for lidelser og respektere dem som enestående væsener. Det er i hvert fald min egen primære grund til, at jeg i dag er vegetar. Et af de følgespørgsmål der derfor dukker op i mit hoved i ny og næ, er, om der kan være tilfælde, hvor jeg kan være nødsaget til at slå insekter ihjel.

Kan man holde af en myg?
Kan man holde af en myg?

Skadedyr eller nyttedyr?

Nogen insekter kan i visse situationer betragtes som skadedyr. Det gælder for eksempel de ellers så kære myrer. Selv om jeg elsker at betragte myrer i naturen, så kan de være problematiske og irriterende, når de først er rykket talstærkt ind i køkkenet. I sådan en situation kalder det unægteligt på handling. Man kan herfra prøve forskellige humane husgeråd (kaffegrums, kanel og så videre videre), for at skaffe sig af med myrerne. Men hjælper det ingenlunde, kan man blive nødt til at ty til mere drastiske midler, og må acceptere at det vil slå myrerne ihjel.

Et andet eksempel er myg. Disse flyvende insekter er nyttedyr i nogen henseender, idet de blandt andet spiser bladlus. Men de er til gene for de fleste af os mennesker, når de i sommermånederne flyver fra person til person og tapper blod. Og har man først spottet en myg, som sidder og suger blod fra arm, ben eller anden legemsdel, så vil det måske for mange synes som en retfærdig gestus, at give den et dødbringende og endeligt klask som tak. Men her findes der jo alternativer. Man kunne blot forsigtigt men bestemt skubbe til myggen, således at den frigør sig og forstår, at den skal flyve videre.

Hvornår er det så okay at dræbe insekter?

I forhold til ovenstående to eksempler med myrer og myg, vil jeg nu komme til min pointe. Pointen er nemlig, at der oftest findes både en human måde og en mere voldsom af slagsen at skille sig af med insekter på. Og her kan med jo altid forsøge mig med den humane først. Det gælder i forhold til myg, myrer, fluer, hvepse og alle andre insekter.

Når det er sagt, så kan der naturligvis være situationer, hvor hensynet til familien eller andre personer kan kræve, at de hensynsfulde metoder lægges på hylden, og at insekterne fjernes på den hårde måde. Det kunne være i tilfældet med en nærgående hveps, som udgør en fare eller stor smerte for den som risikerer at blive stukket.

Så naturligvis er alt ikke sort eller hvidt. Men mange gange står man i en situation, hvor den betænksomme tilgang til insekterne trods alt har mulighed for at sejre.

Er du enig eller uenig? Skriv gerne en kommentar.

Del denne artikel med dine venner:
Facebook
GOOGLE
https://sundekrummer.dk/maa-vegetaren-slaa-insekter-ihjel/

Relaterede blogindlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *