Øko vegansk smørepålæg – ny serie i Aldi

For bare 5 år siden var det sjældent, at man i de danske dagligvarebutikker kunne finde veganske og vegetariske pålægsvarer på hylderne. Men det billede er i den grad ved at ændre sig. Det oplever man i særdeleshed hos discountkæden Aldi, som med deres serie kaldet Økolivet, har fået en række vegetariske og veganske produkter i sortimentet. Deriblandt finder man et nyt spændende smørepålæg på glas i adskillige smagsvarianter, som går under navnet “Øko vegansk smørepålæg”.

I denne uge tager jeg et nærmere kig på det nye smørepålæg fra Aldi, som produceres under navnet “Økolivet”. Det findes i ganske mange smagsvarianter, og i dette blogindlæg ser jeg på tre af disse: 1) peberrod & æblemost, 2) linser og kokos, og 3) aubergine.

Fra venstre: 1) peberrod & æblemost, 2) linser og kokos, og 3) aubergine.
Fra venstre: 1) peberrod & æblemost, 2) linser og kokos, og 3) aubergine.

Lad os tage dem én ad gangen.

Peberrod & æblemost

Peberrod og æblemost - ikke så ringe endda.
Peberrod og æblemost – ikke så ringe endda.

Ingredienser: solsikkekerner, solsikkeolie, peberrod (20%), æblemost (15%), citronsaft, vand, æblesaft, frugteddike, rørsukker og havsalt. Alt er fra økologisk landbrug.

Smag: syrlig, med en svag fornemmelse af peberrod. Fremstår nærmest lidt smørostagtig på grund af konsistens og farve.

Vurdering: jeg havde troet og håbet at smagen af peberrod, var mere dominerende end tilfældet er her. Kaloriermæssigt ligger vi i den lidt tunge ende. Men bortset fra det, så kan jeg egentlig godt lide dette smørepålæg.

Karakter: 3 Stars (3 / 5).

Kalorier: 353 kcal per 100 gram.

Pris: ca. 16 kr. i Aldi.

Linser og kokos

Linser og kokos: smager meget af karry.
Linser og kokos – smager meget af karry.

Ingredienser: kogte linser (22%), kokosmælk, vand, mangopure, æblejuice, løg, æblemos, rismel, citronsaft, solsikkeolie, rørsukker, karry, havsalt, krydderier og krydderier. Økologisk landbrug.

Smag: en markant smag af karry er det første, jeg kommer til at tænke på med dette smørepålæg. Jeg synes ikke, jeg kan fornemme noget kokos.

Vurdering: karrysmagen er lidt for dominerende i forhold til, hvad jeg bryder mig om. Af samme grund ville jeg nok ikke vælge den som pålæg på mit morgenrundstykke; måske den passer bedre til frokost.

Karakter: 3 Stars (3 / 5)

Kalorier: 169 kcal per 100 gram.

Pris: ca. 16 kr. i Aldi.

Aubergine

Aubergine. Efter min mening den bedste af de 3.
Aubergine. Efter min mening den bedste af de tre.

Ingredienser: solsikkeolie, solsikkekerner, auberginer (12%), vand, citronsaft, løg, tomatpure, æblemost, æblesaft, havsalt, rød peberfrugt, olivenolie, krydderier, krydderurter. Fra økologisk landbrug.

Smag: det gode ved denne smørepålæg er, at man rent faktisk kan smage auberginen. Konsistensen er som en lidt tynd tunsalat, hvilket betyder at man skal have teskeen frem, når den skal op fra glasset.

Vurdering: jeg kan godt lide smagen. Dette smørepålæg er efter min mening det bedste af de tre i testen.

Karakter: 4 Stars (4 / 5)

Kalorier: 347 kcal per 100 gram.

Pris: ca. 16 kr. i Aldi.

Eftertanker

De 3 smørepålæg i min test rangerede fra middel til gode i smagen, men der var ikke nogen af dem, som, om jeg så må sige, rev benene væk under mig. Men det er selvfølgelig heller ikke påkrævet, at de skal gøre det, hvis vi blot taler om hverdagspålæg.

Der er naturligvis også andet end blot smagen at tænke på, når man som vegetar eller veganer skal fylde køleskabet. Her skal man også tænke sundhed og ernæring. Kigger vi på de tre testede smørepålæg ud fra det perspektiv, så nyder de alle at være økologiske og indeholde ganske fornuftige råvarer. At der ikke er e-numre at finde på ingredienslisten, tæller også til deres fordel.

Vil jeg købe dem igen? Ja, bestemt!

Del denne artikel med dine venner:
Facebook
GOOGLE
https://sundekrummer.dk/oeko-vegansk-smoerepaalaeg-ny-serie-i-aldi/

Relaterede blogindlæg:

One Comment


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *