Smagstest af supermarkedernes vegetariske pølser

Det er altid interessant, at prøvesmage nogle af de vegetariske færdigretter, man kan finde rundt omkring i de danske supermarkeder. Ofte bliver jeg positivt overrasket over, hvor velsmagende og autentiske disse retter faktisk fremstår i forhold til kødudgaven, men det skal da nævnes, at der naturligvis også findes eksempler på det modsatte. I dette blogindlæg vil jeg smagsteste 3 forskellige vegetariske pølser og vurdere dem ud fra smag, konsistens og sundhed.

Jeg har tidligere smagstestet vegetarpålæg, og det var en ganske interessant oplevelse. Nu er turen så kommet til vegetariske pølser, og jeg har derfor været ude og købe lidt ind til formålet. Turen gik forbi Lidl, Irma og Meny.

Lad mig starte med at forklare, hvordan testen foregik.

Sådan foregik testen

De vegetariske pølser blev tilberedt i en klat smør på stegepanden i cirka 10 minutter på middelhøjt blus. Umiddelbart efter de forlod panden, prøvesmagte jeg pølserne og skrev lidt noter ned til brug for min senere evaluering. Det er den, du kan læse om her.

Bratwurst fra My Best Veggie

Bratwurst fra My Best Veggie i pakke.
Bratwurst fra My Best Veggie i pakke.

Købt i Lidl til ca. 18 kr. for 4 pølser (bemærk at dette var annonceret som en spotvare, og dermed ikke en del af butikkens faste sortiment)

Smag: denne pølse har en virkelig lækker og autentisk smag, og ligger absolut i toppen af, hvad jeg havde forventet. Jeg forestiller mig, at den vil være perfekt til grillen og eventuelt serveret sammen med lidt kold kartoffelsalat.

Konsistens: en god og saftig pølse. Det eneste som trækker lidt ned, er at den godt måtte have været lidt mere sprød i “skindet”.

Sundhed: 321 kcal per 100 gram. Bemærk at pølserne er baseret på æggehvide fra fritgående høns.

Samlet karakter: karakter til Bratwurst fra My Best Veggie 4 Stars (4 / 5)

My Best Veggie pølser steger på panden.
My Best Veggie pølser steger på panden.

Hälsans Kök Sojakorv

Lidt svenske lækkerier fra Hälsans Kök.
Lidt svenske lækkerier fra Hälsans Kök.

Købt i Irma til 50 kr for 8 pølser.

Smag: Hälsans Kök har lavet gode vegetariske færdigretter siden 1969, og denne pakke med pølser er ingen undtagelse. Ganske autentisk i smagen, med en mild pebret og krydret smag.

Konsistens: Udmærket vegetarpølse som er en smule mere sprød i skindet end de andre to pølser jeg har testet. Det trækker dog lidt ned, at pølsen som helhed er lidt tør i det.

Sundhed: 224 kcal per 100 gram.

Samlet karakter: karakter til Sojakorv fra Hälsans Kök 3.5 Stars (3.5 / 5)

Lidt Hälsans Kök rister sagte på panden.
Lidt Hälsans Kök rister sagte på panden.

Økolivet Øko tofu-pølser

Økologiske vegetarpølser fra Økolivet-serien.
Økologiske vegetarpølser fra Økolivet-serien.

Købt i Aldi til ca. 17 kr for hele 7 pølser.

Smag: Man kan diskutere, hvor autentisk smagen er i denne pølse, men dårlige er den bestemt ikke. Den er mildt krydret, men måske en anelse melet i smagen. Også ganske lækre når de serveres kolde.

Konsistens: Heller ikke disse vegetarpølser fra økolivet er særligt sprøde. Konsistensen er, hvad jeg vil betegne som en smule kompakt.

Sundhed: 225 kcal per 100 gram.

Samlet karakter: karakter til Øko tofu-pølser fra serien Økolivet 3.0 Stars (3.0 / 5)

Så er der snart lidt tofu pølser klar fra Økolivet.
Så er der snart lidt tofu pølser klar fra Økolivet.

Hvad så herfra?

Denne test afspejler naturligvis kun min egen subjektive vurdering af, hvordan de 3 forskellige vegetarpølser ovenfor smager. Det er derfor meget muligt, at din smagsoplevelse vil være en ganske anden end min.

Del gerne hvad du selv synes om pølserne i kommentarfeltet nedenfor.

Oven på denne omgang har jeg vist også fået nok af vegetarpølser for et stykke tid 🙂

Del denne artikel med dine venner:
Facebook
GOOGLE
https://sundekrummer.dk/smagstest-af-supermarkedernes-vegetariske-poelser/

Relaterede blogindlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *